23948sdkhjf

Flere af os arbejder med tøj, møbler og design

Rekordmange danskere nu tjener deres penge som lønmodtagere i den branche.
Der er så godt gang i salg af alt fra sofaer til sokker, at rekordmange danskere nu tjener deres penge som lønmodtagere i den branche.

Mere præcist var 62.227 danskere sidste år beskæftigede inden for møbler, beklædning og design ifølge en specialopgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er det højeste antal lønmodtagere siden 2009, viser en ny rapport fra analysefirmaet Estatistik. Den er udarbejdet på vegne af modefonden Headstart Fashion i Region Midtjylland og modenetværket Lifestyle og Designcluster.

2010 var et lavpunkt med kun 58.895 lønmodtagere i branchen.

Et af de steder, hvor der er kommet flere medarbejdere er strømpevirksomheden MP Denmark i Tjørring ved Herning. Her er der kommet en fjerdedel flere til, så der er i dag er ansat 20 i den danske afdeling. Og det går fortsat godt.

- 2016 har været et rigtig fint år for os. Vi har både øget vores indenlandske omsætning og vores eksport, fortæller direktør Morten Bundgaard til DR P4 Midt & Vest.

85 procent af virksomhedens omsætning kommer fra udlandet. Det svarer til, at tre-fire millioner par sokker sælges fra Tjørring til resten af verden pr. år. Generelt er møbler, beklædning og designbranchen dygtige til eksport og eksporterede ifølge rapporten for 53 milliarder i 2014.

- Blandt andet er skandinaviske og måske særligt danske designprodukter eftertragtet rundt om i verden. Det er i hvert fald det, vi hører, når vi kommer rundt, fortæller Morten Bundgaard til DR P4 Midt & Vest.

Der dog stadig et stykke op til beskæftigelsen i modebranchen før finanskrisen. I 2008 var der omkring 6.000 flere beskæftigede end i dag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109